Farvel
(Lacrimatus Ejulans paa Stranden. Rosa i en Jydesmakkes Stavn).
<dikt>
Favre Rosa vil du bort?
Se, hvor sort
Bølgen gaber dig imøde!
Alt for kort
var det Foraar, du lod gløde
om min Sjel: Dvæl, o dvæl!
Nai, a vil skam bort.
Frygt den blanke, falske Søe,
Cimbermøe!
Maagens Hyl dit Smil vil blegne:
Herthas Øe
taler ei som Norges Egne
Høiheds og Skjønheds Sprog.
Nai, a skal inte til Spraae: a ska til Jylland.
Ak, du letter alt din Fod?
-- Unge Blod,
hvor letsindig! først du kommer
mild og god,
yndig som en Junisommer;
elsket, nu flygter du?
Nai, a skal seile med Skipper Gommesen.
Snekkens fremadvendte Karm
holdt min Arm,
hvis jeg kunde Rosa knytte
til min Barm,
hvis Hun vilde venlig lytte
til mit "bliv! Sign mit Liv!"
Nai det er ingen Snek, men en Smak.
I det vide Norge, naar
Rosa gaaer,
intet Hjerte varmt som dette
graadfuldt slaaer.
Vil du Blomsten mig forjette
Glemmigei? Vil du ei?
Nai, a troer inte den grooer i min Moors Have i Thyeland.
Glem ei Elskers Klage, -- O
Tanken jo
finder over Fjeld og Bølge
Elsktes Boe.
Maa den ikke Rosa følge
saa: Levvel!
Nai, Gommesen har ikke Rum, Falill. Farvel!
av Henrik Wergeland.
Slå på automatisk oppdatering av kommentarer