Giftar-taanka
av Ivar Aasen
Oftaa hev' e tænkt aa grunda paa, san,
Kveim so skulde vore best te faa, san:
Sumt æ sært aa skryte,
Sumt hev' andre Lyte:
Ei Forhindring stødt einn treffe paa, san.
Dæ so va, san,
Best aa ha, san,
Slikt dæ fæ einn aldre noke ta, san.
Sume nokk sitt Arbeid væl forstaa, san,
Dueleg' i alt so fodrast paa, san;
Men dei skjenn' aa kive,
Inn paa alle klive,
Ingjinn kann i Lag mæ dei bestaa, san.
Slikt dæ va, san,
Leidt aa ha, san,
Kiv aa Strid æ inkje storaa bra, san.
Sume dei æ vakker nokk te sjaa, san,
Naar dei mæ sinn Stas te Kjirkje gaa, san,
Men i Heim aa Hytte
Dei te Lite nytte,
Skjøiteløisaa seest i kvar ei Kraa, san.
Slikt dæ va, san,
Leidt aa ha, san,
Stas aa Armod æ 'kje storaa bra, san.
Sume dei æ klok' aa vakker mæ, san.
Men der inkje Hjarte ti dei æ, san;
Stødt dei se vil live,
Stødt dei Andre drive,
Stødt dei rekna, kva ein Anninn fæ, san
Slikt dæ va, san,
Leidt aa ha, san,
Naudaheit æ inkje storaa bra, san.
Sume, sku me sagt, va ganske bra, san,
Naar dei kvar leet vere denn hann va, san,
Men i Lag mæ Sinaa
Stødt dei lær aat Hinaa
Last aa Lyte dei aat Alle ha, san,
Slikt dæ va, san,
Leidt aa ha, san,
Snakk paa Bakje æ kje storaa bra, san.
Sume ha so blidt ett Ognelag, san,
Du sku tru dei va ta beste Slag, san;
Denn so kann utgrunde,
Kva so bur innunde,
Seer daa imsaa Falskheit aa Bedrag, san.
Slikt dæ va, san,
Leidt aa ha, san,
Dylde Fulheit æ 'kje storaa bra, san.
