Herman Ruge, expeditionssekretær, ridder af Kongelig svensk nordstjerneorden
Mel. Af Dybsens Nød o. s. v. (Psalmeb. No. 268).
Bed Gud om en Retfærdigs Død!
O den dig bedre frommer,
end om dit Liv som Bækken flød
imellem Vaarens Blommer!
Bed om en Grav mens Du er rød,
om venlig Høst og Hvile sød
midt i din travle Sommer.
O saa Du Ham, hvis Støv vi nu
i Gravens Dyb nedsænke,
Du vilde Døden uden Gru
som venlig Engel tænke,
der smilende til Ham var traadt,
og, om hiin Nat den havde graadt,
da var det for hans Enke.
Hans Læbe smilte, som om nys
før Daggry var oprunden
han havde faaet Engles Kys
paa Pande, Bryst og Munden.
Han laa som bunden af en Drøm,
som om i søde Tankers Strøm
Han slumrende var funden.
Far hen, du Ædle, hen i den!
Du bedre ei kan drømme,
end om dit Liv i Himmelen
forbi dit Blik vil strømme.
Du tog dit Barnehjerte med,
og Mandens Daad kun Dødens Fred
kan lønne og berømme.
Bed Gud om en Retfærdigs Død:
om Hans, som nu paa Bunden
af denne Hules mørke Skjød
har Himlens Indgang funden.
O, hvis som Han vi leve kun,
man finder os en Morgenstund
som Han med Smiil om Munden.