Norges frihed
O! hører Nationer det Ord, som gjenlyder
Colombias Sletter og Norriges Fjeld.
O! hør det, o hør det -- det Ærefrygt byder,
Det er Majestæt, dets Virkning er: Held,
Ja Held bærer Frihed
Sin Dyrker fra Himlen ned!
Dens Pris høit skal gjalde!
Despoterne falde
Ved Lænkernes Brud!
Ha! Seinens Bredder ei mere nu skjælve
Ved Thronernes Rysten, Bastillernes Fald;
Men Norriges Strømme sig høiere hvælve,
Som følte de, Normænds, de Gjenfødtes Kald.
Ær Norriges Frihed,
Som her blot af Love veed,
Hæver de Normænds Aand,
Binder med ædle Baand
Konge og Folk!
End damper jo fra Amerikas Sletter
Tyrannernes Hæres det udgydte Blod:
Det gjenreiste Hellas jo Aaget alt letter
Og Friheden reises hvor Halvmaanen stod:
Mildere Frihedens Vinge
Sig over Norge mon svinge
Og udryste Held
Over Dal, over Fjeld,
Over frifødte Æt!
Lænkerne bruste, som bandt over Have,
Rustne og tunge ved Seclernes Old:
Da Norriges Mænd først sig Friheden gave;
-- O! Himlenes Herre! vor Frihed ophold!
Lad Scandiens Kongehelt
Carl, alle Heltes Helt,
Paa Hakoners Throne
Høit bære sin Krone
Til sildige Grav!
Himmelen synes Velsignelser brede
Over vort Norge ved frugtbare Aar.
I kommende Tider Held Herren berede
Vort herlige Land i dets skjønneste Vaar!
Her Freden smiler:
Her Normands Sværd hviler
Som lyner for Land
For Norriges Carl Johan
Og for den Frihed, vi nyde!
av Henrik Wergeland.
Slå på automatisk oppdatering av kommentarer