Normands-sang
Mel.: For Norge, Kjæmpers Fødeland.
Vi gamle Kjæmpestammens Skud
med nye Frihedshatte,
vi Normænd prise maae den Gud,
som her vor Vugge satte.
Ja! sidder ei den Normand godt,
paa Odelsager liig en Drot,
mens andre Steder svedig Hud
til Herrepidsk maa skatte?
Ja har ei Landet fagert Let?
Mon skabt til Niddings Amme?
Det lærer i sin Majestæt
alt Barnets Mod at flamme.
Ja saadan Høiheds Præg det har,
som om Guds Aasyns Speil det var,
som om han, da han skabte det,
med Almagt vilde bramme!
Vel! det er vakkert nok og sundt,
og fuldt af gylden Grøde,
naar flittig Arm sin Senebundt
i ærlig Sved vil bløde.
Og vakkre Folk jo bærer det,
som var den Thors og Freias Æt?
Dem spænder Frihedsbann'ret rundt
sit Telt det morgenrøde.
Men vanted disse Dale selv,
der gylden Rigdom avle,
omfavnte sødt af Sjø og Elv
i Lye af Jøkelgavle:
da der er arvet Frihed ved
at føde Dyd og Tapperhed
og Daad, der skal paa Gravens Hvælv
opreise Sagas Tavle.
Den Fædrekraft, vor Arvelod,
I Norges Mænd lovsynger!
Den i vort friske Hjertes Blod
sig glødende forynger.
Vær Norsk! thi viid, i dette Ord,
er al den Dyd, du kræves for
af Ham, der her dig aande lod
og ei blandt Trælleklynger.
av Henrik Wergeland.
Slå på automatisk oppdatering av kommentarer