Ny opsang for briggen "Regina"

Den Jomfrus Skjønhed er ei rar --
      Singsallijo!
som kun een Sang til Ære har.
      Singsallijo!
 : : Hurra! Hurra! for -- Singsallijo! : :

Regina flere har sig jo?
Her synge vi paa Nummer To.

Hun boede paa Gøthastrand.
Nu er hun gift til Norges Land.

Den Jomfrus fine fagre Krop
paa "Mastehugget" voxte op.

Men Rygtet om den Jomfrublom
lovsyngende til Norge kom.

Og det var Kaptain Andersen
gjør sig parat at fare hen.

Han friede til Regina da,
og fik et svenskt og freidigt Ja.

Paa hendes Brystdugs hvide Lin
en Rosenknop han satte fiin.

Den Rosenknop var Norges Flag.
Den udsprang hendes Bryllupsdag.

"Nu!" -- sagde Kaptain Andersen --
"Min Brud! fra nu du bære den!"

"Læg bort for den din Sløife blaa!
Nu Rosen rød du bære maa!"

Og det var Kaptain Andersen
kom med Regina hjem igjen.

Med Halen Gøthalejon slog,
da med Regina bort han drog.

Men hjemme paa den norske Kyst
stod Brylluppet med Gammenslyst.

Og Parret drog derovenpaa
til Engelland paa Bølgen blaa.

Der pynted han sin fagre Brud
saa som en Dronning hun saae ud.

Og kommer hun til Gøthaborg,
vil svenske Hjerter føle Sorg.

Det maa vel bittert nage dem,
en Nordmand fik Regina hjem.

Men nu langt meer er hun fornøjd,
end da hun hjemme laae fortøjd.

Nu vifter hun sin røde Dug
for "Klippan" og for "Mastehug."

Og som en Borgerinde fri
Hun gaaer for Elfsborgs Batteri.

Thi som en rigtig Skandinav
sit Hjerte hun en Nordmand gav.

For Hende derfor og for Ham
      Singsallijo!
et Hurra under Bovenbram!
      Singsallijo!
 : : Hurra! Hurra for -- Singsallijo! : :