Ved sorenskriver Ole Sems grav

Fra Norske Dikt
Hopp til navigeringHopp til søk
Cross.png
DEN 20DE JANUAR 1843.

Var Sørgekrandsen eviggrøn, som slynger
      sig over din Urne, hedenfarne Ven,
      den ligned' da i varig Friskhed den,
      som om Hans elskte Navn Erindringen
i vore Hjerter evigen forynger.

Ak, Savnet klager, skjøndt det bør erindre,
      at af den Ædles Hjerte straaler frem,
      saasnart det brister, Ærens Diadem
      til Aandens Kroning i de Frelstes Hjem,
mildt lysende i Gravens stille Indre.

Nu spreder det i Glands sig om din Pande,
      og Palmer skyde af den brudte Stav,
      naar Vi, der samledes omkring din Grav,
      hvor, du, o Sem, var ædel, mild og brav,
og hvor Du elskedes, i Graad maa sande.