Cajusdam-tanker
VED AT LÆSE HR. PASTOR HERTZBERGS ANMELDELSE I MORGENBLADET OM HANS FESTLIGHOLDELSE AF 17DE MAI
Dyden er taus og undselig som Sireds[1]
Øie, som Stjernen, der skjuler sig blye, naar
Stormen laver sin sorteblaa Mund til et
pralende Qvæde.
Dyden er taus, og den løber tilbage,
bleg som et Barn, der uagtsom en Klokke
rørte, dersom et klingrende Echo dens
Fodtrin forraader.
Fordums barbariske Drotter sig stolte
strøge om Hagen, naar Harlequins Bjelde
skreg: "afveien I Pøbel for Jordklodens
mægtigste Konge"!
Helten foragter Trompeten: hans Mod ei
bier at flyve paa Sværdenes blanke
Vinger, indtil en svindsottig Stymper har
fyldet sin Lunge.
Gjæstfrihed raaber ei: "hører! jeg fylder
Bægrene end engang: hører I Venner"?
Ei den ælter hver Bid i en Kage af
stinkende Selvroes.
Gavmildhed staaer ei paa Hjørnet og raaber:
"nylig jeg Stodderen skjænked! som staaer i
Kroen: -- det er det Samme! der har du en
kobberrød Penning"!
Fotnoter[rediger]
- ↑ Et meget kydsk Fruentimmer i vor gamle Fabellære.
av Henrik Wergeland.
Slå på automatisk oppdatering av kommentarer