Cajusdam-tanker

Fra Norske Dikt
Hopp til navigeringHopp til søk

VED AT LÆSE HR. PASTOR HERTZBERGS ANMELDELSE I MORGENBLADET OM HANS FESTLIGHOLDELSE AF 17DE MAI


Dyden er taus og undselig som Sireds[1]
Øie, som Stjernen, der skjuler sig blye, naar
Stormen laver sin sorteblaa Mund til et
      pralende Qvæde.

Dyden er taus, og den løber tilbage,
bleg som et Barn, der uagtsom en Klokke
rørte, dersom et klingrende Echo dens
      Fodtrin forraader.

Fordums barbariske Drotter sig stolte
strøge om Hagen, naar Harlequins Bjelde
skreg: "afveien I Pøbel for Jordklodens
      mægtigste Konge"!

Helten foragter Trompeten: hans Mod ei
bier at flyve paa Sværdenes blanke
Vinger, indtil en svindsottig Stymper har
      fyldet sin Lunge.

Gjæstfrihed raaber ei: "hører! jeg fylder
Bægrene end engang: hører I Venner"?
Ei den ælter hver Bid i en Kage af
      stinkende Selvroes.

Gavmildhed staaer ei paa Hjørnet og raaber:
"nylig jeg Stodderen skjænked! som staaer i
Kroen: -- det er det Samme! der har du en
      kobberrød Penning"!


Fotnoter[rediger]

  1. Et meget kydsk Fruentimmer i vor gamle Fabellære.

av Henrik Wergeland.




Skriv noe positivt og fornuftig
Alle fornuftige kommentarer er varmt velkommne her på Norske Dikt. Dersom De ikke er hypp på å skrive anonymt kan De registrere Dem og/eller logge inn. Det er ekstra gratis.