Nordsjøen (Wergeland)

Fra Norske Dikt
Hopp til navigeringHopp til søk

Hvor hører jeg dit Brag med Lyst,
du mørke Hav om Norges Kyst !
      Den er dets Frihedssang,
som Seclers Haan og Kongers Bud,
at slette Norskt af Norge ud,
i vilde Elementers Brud
      med Sejer overklang.

Hvor elsker jeg din Bølge blaa:
Thi Norges Skytsaand jog derpaa
      paa Vagt i Vestresalt.
Den Varde ham for Norge var;
med tagget Bølgeryg han skar
de Lænker, danske Maager bar
      henover Havets Spalt.

Hvor elsker jeg din Døningvaag!
Slig Dødsensdal om dybe Laag
      ei fule Kringlen snoer.
Som faraonske Trællehær
de veke Røster qvaltes der,
som Vinden bar fra danske Skjær,
      at qvæle dine, Nor!

Hvor elsker jeg dig Flade blank!
Thi der de danske Rænker sank,
      som Fugle, der fra Land
forlangt paa Havet voge sig.
En rank men usel Seiler liig,
Despotens Vilje midtpaa dig
      forgik paa Bankens Sand.

Et Skjold dit Speil; -- din vilde Støi,
o Hav, en Frelsenshymne høi!
      En Muur din steile Sjø!
En staalglat Muur, af Skum en Grav!
Saa fast en Borg ei Dovre gav
dig signte Norge, skilt ved Hav
      fra Trældoms bandte Ø.

Du fjernte Danmark, Hav! -- foreen
med Norge Island da igjen!
      Ha, reis dig fra din Grund!
Med Bræer af Skum som Jøkler blaae,
lad høie Bølgevælter gaae
til Island, mod dets Barm at slaae
      i Thordner Frelsens Stund!

av Henrik Wergeland.




Skriv noe positivt og fornuftig
Alle fornuftige kommentarer er varmt velkommne her på Norske Dikt. Dersom De ikke er hypp på å skrive anonymt kan De registrere Dem og/eller logge inn. Det er ekstra gratis.