Ved en til sin odel hjemvendende sjøguts configmation
Det er Skjønbedrivt at pløje
Bølgen blaa og svarten Muld,
vælte op til Bunden nøje
Jordens Dyb og Havets Høje:
i dem begge ligge Guld.
I din Barm dog gaaer i Dunder
end et mere mørkladt Hav.
Fagre Havfru lig, derunder
paa Klenodiedynger blunder
end din fangne Skytsseraf.
Og en Muld i Barm jeg kjender,
hvori Himmelblom er sat.
Bedre Guld derunder brænder
end det Spiir i Kongens Hænder,
ja end Stjernen i sin Nat.
Barmens Bølge, om den sveller
kløves rakt til Bunden maa!
Hjertemulden pløi du heller
-- den som bærer Immorteller --
end den Muld du træder paa.
Hjertevoven kjølhvas Tanke
pløje maa sin Fure i,
til, for Stjerner Dig at sanke,
frem deraf de Vinger blanke
fangne Skytsaand spiler fri.
Hvast som staalet Plog dit Øje
skjære maa den Hjertemuld,
til derfremaf mod det Høje
Blommen groer, hvis Pragt maa bøje
Stjerners, Spiirs og Axets Guld.
av Henrik Wergeland.
Slå på automatisk oppdatering av kommentarer