Efter storm. (Sange fra Syden)

Fra Norske Dikt
Gå til: navigasjon, søk

Natten og mørket er længst forbi,
vi har redet stormen over.
Havet dønner saa langt afsted
med skinnende, solblanke vover.

Og kaptein Hansen, han staar tilrors
i oljeklær og sydvest.
Han er blit en smule høitidelig stemt
af al denne pokkers blæst.

"Ja denne gang slap vi nu heldig fra
den helvedes spanske bugt,
men næste gang kan det sgu gaa tilbunds
til fiskene lige lukt."

"Det er jo forresten ei farligt med mig -
jeg er jo et gammelt skrog.
Men De har jo venner derhjemme, De,
og er baade lærd og klog."

"Aa pyt, den lærdom er saa som saa,
om den vil vi ikke snakke.
Og vennerne er nu saa middels, de,
for dem vil jeg helst mig betakke.

Men hør nu, Hansen, en rigtig ting,
nu skal vi da fanden mig gale
ei ligge her i sligt solskinsveir
og være sentimentale.

Giv nu kun rattet til styrmanden der,
og hold saa blot op med at sukke.
Og hent saa lidt hollandsk genever frem
af den paa den gule krukke.

Saa ville vi drikke en venskabsskaal
for nu og for alle dage
og ønske, at Hansen en aftenstund
maa komme til hjemmet tilbage.

Saa ville vi leve tilsammen der
i Deres rødmalte stue,
og smøge vor pibe hver eneste kvæld
i tøfler og røgelue.

Og saa skal De brygge en toddy varm
og lage de saftigste skrøner.
Og jeg skal rusle i haven om
og stelle med frugttrær og høner.

Og lunt skal vi sidde i stuen der
og drikke hinandens skaaler,
mens verden med alt dens forbandede vrøvl
ligger langt borte og skraaler."



Personlige verktøy
andre sjangre
sanger
Språk

Skriv ut
Utskriftsvennlig utgave

IPv6

Dikt og kultur:

forsiden | tilfeldig dikt | dikt på svensk | dikt på engelsk | bloggede dikt