Guldkorn 0010
Fra Norske Dikt
Hopp til navigeringHopp til søkLægedom
Man sætter rosenstokken hen i kulde,
den døier ondt, saalænge vintren varer,
men netop derved den sin kraft bevarer,
i vaaren faar den knopper mere fulde.
ifra diktsamlingen Guldkorn fra 1893 | |
« side 9: Alt skabt har jo -- | side 11: Mit hjerte og min lyre » |
Sorgens Lyst | Mindet | Godnat | Hvile | Du harmes | Vinden vifter | Alt skabt har jo -- | Lægedom | Mit hjerte og min lyre | Et hjem | Til en veninde | Med en buket | Skjulte toner | En Bøn | Foraarsgrønt | Træet stod færdigt | Gjensyn | Øieblikket | Vidnesbyrd | Sang | Bed | Lovfast er jo -- | April | Bekjendelse | etterord |
Bildene er også tilgjengelig i høy oppløsning for kvalitetsutskrift. |
Slå på automatisk oppdatering av kommentarer