Guldkorn 0006
Fra Norske Dikt
Hopp til navigeringHopp til søk
Hvile[rediger]
Solen er slukket, dagen forstummer,
skyerne staa ved himlens rand.
Stjernerne smile; dømme og slummer
favne i stilhed hav og land.
Ak, naar min dag nu snart er tilende,
kunde jeg da, som blomsten der,
hylle mit hoved blødt og mig vende
trygt mod det unge morgenskjær.
| ifra diktsamlingen Guldkorn fra 1893 | |
| « side 5: Godnat | side 7: Du harmes » 
|
|
Sorgens Lyst | Mindet | Godnat | Hvile | Du harmes | Vinden vifter | Alt skabt har jo -- | Lægedom | Mit hjerte og min lyre | Et hjem | Til en veninde | Med en buket | Skjulte toner | En Bøn | Foraarsgrønt | Træet stod færdigt | Gjensyn | Øieblikket | Vidnesbyrd | Sang | Bed | Lovfast er jo -- | April | Bekjendelse | etterord |
| Bildene er også tilgjengelig i høy oppløsning for kvalitetsutskrift. |
Slå på automatisk oppdatering av kommentarer