Guldkorn 0007
Fra Norske Dikt
Hopp til navigeringHopp til søkDu harmes
Du harmes ved livets blændværk og skin,
foragter dets sminke.
Kan du se dig selv i øinene ind
foruden at blinke?
For menneskelægtens store sag
kan maaske de tindre.
Men hvad du er du selv, hvad ligger der bag?
blev seiren din i det store slag
mod dig selv i dit eget indre?
ifra diktsamlingen Guldkorn fra 1893 | |
« side 6: Hvile | side 8: Vinden vifter » |
Sorgens Lyst | Mindet | Godnat | Hvile | Du harmes | Vinden vifter | Alt skabt har jo -- | Lægedom | Mit hjerte og min lyre | Et hjem | Til en veninde | Med en buket | Skjulte toner | En Bøn | Foraarsgrønt | Træet stod færdigt | Gjensyn | Øieblikket | Vidnesbyrd | Sang | Bed | Lovfast er jo -- | April | Bekjendelse | etterord |
Bildene er også tilgjengelig i høy oppløsning for kvalitetsutskrift. |
Slå på automatisk oppdatering av kommentarer