Guldkorn 0026
Sang.[rediger]
Olad ei svinde
timen unyttet bort!
Nornerne spinde
tvundet af rødt og sort
livstraaden altfor kort, --
lad den ei svinde.
Elskede, kjære!
Kom til mit stille bryst;
jeg vil jo bære
dig og din sorg og lyst,
hvil i min arm saa tyst
elskede, kjære!
Smykker den blanke,
levende ædelsten,
taaren, min ranke,
duftende rosengren?
Ak, hver din taare ren
blir mig en tanke.
ifra diktsamlingen Guldkorn fra 1893 | |
« side 25: Vidnesbyrd | side 27: Bed » |
Sorgens Lyst | Mindet | Godnat | Hvile | Du harmes | Vinden vifter | Alt skabt har jo -- | Lægedom | Mit hjerte og min lyre | Et hjem | Til en veninde | Med en buket | Skjulte toner | En Bøn | Foraarsgrønt | Træet stod færdigt | Gjensyn | Øieblikket | Vidnesbyrd | Sang | Bed | Lovfast er jo -- | April | Bekjendelse | etterord |
Bildene er også tilgjengelig i høy oppløsning for kvalitetsutskrift. |
Slå på automatisk oppdatering av kommentarer