Guldkorn 0009
Fra Norske Dikt
Hopp til navigeringHopp til søkAlt skabt har jo --
Alt skabt har jo et finis bag;
det fanger mén at møl og orm,
og maa ifølge lov og norm
afveien for en ufødt form.
Men der er noget til, som staar; --
det er den aand, som ei blev skabt,
som løstes, da den var fortabt,
i tidens første friske vaar,
som slog med freidig mandetro
fra kjød til aandens ophav bro.
ifra diktsamlingen Guldkorn fra 1893 | |
« side 8: Vinden vifter | side 10: Lægedom » |
Sorgens Lyst | Mindet | Godnat | Hvile | Du harmes | Vinden vifter | Alt skabt har jo -- | Lægedom | Mit hjerte og min lyre | Et hjem | Til en veninde | Med en buket | Skjulte toner | En Bøn | Foraarsgrønt | Træet stod færdigt | Gjensyn | Øieblikket | Vidnesbyrd | Sang | Bed | Lovfast er jo -- | April | Bekjendelse | etterord |
Bildene er også tilgjengelig i høy oppløsning for kvalitetsutskrift. |
Slå på automatisk oppdatering av kommentarer