Guldkorn 0020
Foraarsgrønt[rediger]
Lad dig sige, lad dig sige,
før det er forsent.
Kunstens underfulde rige
blev dig ei forment;
men for did at sige op,
høit mod bjergets solskinstop
maa du hige, maa du stige
med et hjerte rent.
Glemme maa du dalens kunster,
kunsten er kun en,
kløve maa du kløftens dunster,
fly for laurens gren.
jordens gunst har ingen lykke:
stjernen er dit pandesmykke,
strid! er gangen tidlig, sen,
aldrig se tilbage.
Du skal stræbe, du skal hige
med et hjerte rent
alle tanker dybe, rige
i din sjæl forent.
Hundekunster gjælder ei,
kunsten gaar en kongevei:
lad dig sige, lad dig sige.
før det er forsent.
| ifra diktsamlingen Guldkorn fra 1893 | |
| « side 17: En Bøn | side 22: Træet stod færdigt » 
|
|
Sorgens Lyst | Mindet | Godnat | Hvile | Du harmes | Vinden vifter | Alt skabt har jo -- | Lægedom | Mit hjerte og min lyre | Et hjem | Til en veninde | Med en buket | Skjulte toner | En Bøn | Foraarsgrønt | Træet stod færdigt | Gjensyn | Øieblikket | Vidnesbyrd | Sang | Bed | Lovfast er jo -- | April | Bekjendelse | etterord |
| Bildene er også tilgjengelig i høy oppløsning for kvalitetsutskrift. |
Slå på automatisk oppdatering av kommentarer