Ode til Hans Kongl. Høihed Kronprindsen, 1788

Fra Norske Dikt
Hopp til navigeringHopp til søk

1788. Ode til Hans Kongl. Høihed Kronprindsen, fra Bergen.

Ak! har Du da kun een Velsignelse, min Fader?
Saa spørger sukkende tilsidesatte Søn,
Men vee den Arme! ham fortørnet Moder hader[1]
.
Og hvad formaaer da Suk mod dette haarde Kjøn?
Vort Riges store Haab besøger Norske Fjelde,
Kun Bergen ene maa sin Moders Had undgjelde.

Stedmoderlig Natur! ei Hedemarkens Sletter,
Ei Østerdalens Skov Du gav vort haarde Stift,
Ei grønne Krands af Gran til nøgne Fjeld Du fletter,
Ei Grubers rige Malm besjeler Landmands Drivt.
Her truer Fjeld mod Fjeld og kniber trange Dale,
Her vandres krumme Stie; hist Kongeveie prale.

At vanke forskende igjennem tørre Steder,
O, Bergen! see det blev kun dine Skjaldres Deel.
De qvæde Harm og Skræk, naar andre sjunge Glæder.
Et Brødrepar besang din Grusomhed, Horneel!
Og Selløe! Du, som blev ved Frimanns Sang saa vakker,
For Skjønhed meer din Skjald end selv Naturen takker.

Dog ere ogsaa vi den samme Faders Sønner,
Og Dagfind Bondes Slægt ei plat udryddet er[2],
Den Mand, der Kongesøn beskjermer, naar det rønner,
Og Troskab klippestærk i kjække Hjerte bær.
Langskjægget Olding her gaaer end i samme Klæder,
Som var fra Arilds Tid de gamle Kæmpers Hæder.

Ja sidst til os kom Du, som Sæder har forgiftet,
Forvorpne Yppighed! Du Staternes Ruin;
Pragt fremmed er hos os, og Rigdom selv i Stiftet
Tør Tarveligheds Roes dog endnu kalde sin.
Her kjendes Borgeren, skjønt Tønde Guld han eier,
Man Eqvipagen ei, men kun Crediten veier.

Os gav dog Havet Guld, og vore snævre Dale,
De vrimle dog af Qvæg, og Qvægets Fedme kom
Paa Trønders tørre Brød: Tit maa vor Stad husvale
Med fremmed Grøde dem, som vanke Landet om.
Til mangen hungrig Flok vi Føden ofte borge,
Og Bergen altid blev et Magazin for Norge.

Kom, Kongesøn! og see! min Sang kun Sandhed følger;
Ad Aare til dit Folk blandt disse Klipper kom!
Vor Bøn skal gjøre Pagt for Dig med Storm og Bølger;
Og da først har Du reist dit kjære Norge om.
Da skal Du see, at alt er Virksomhed her oppe,
Og Glæden vimple skal paa Skov af Skibes Toppe.

For Rigets Arving da vor Handel frem skal vise
De endnu haarde Baand, som fængsle Mod og Drivt;
At Dig, vor Efterslægt, som Løseren maa prise,
Der Rigdoms Kilde grov i Norges fjerde Stift.
Da, Konge selv engang Du glad om Bergen siger:
Vor Handels Hovedstad den er i begge Riger.


Til det Kongelige Huses Ære
« En Bjergmands Sang paa Røraas, 1788 Sang over Bordet paa Nygaard i Anledning af den 14de Septbr. 1790 » Movbook.gif
  1. ↑ I Mos. 27.
  2. ↑ Hagen Hagensøn var 6 Aar gammel, da han blev Konge i Norge. Dagfind Bonde, Laugmand, født og boende i Bergens Stift, dannede denne Fyrste til en stor Konge, be skjermede hans Ungdom mod Efterstræbelser, og vidste at tilintetgjøre alle de onde Raad, som den listige og mægtige Skuli Jarl oplagde mod Rigets retmæssige Arving.
Hentet fra «https://dikt.org/w/index.php?title=Ode_til_Hans_Kongl._Høihed_Kronprindsen,_1788&oldid=50341»