Paa Kronprindsens Fødselsdag 1791

Væsner jeg kjender paa Jordkloden tvende,
Herlige begge, men begge i Krig;
Ungdom jeg saae for den ene at brænde,
Alderdom ønskte den anden for sig;
Men hvor den ene den anden forjog,
Lyksalighed Flugten fra Valpladsen tog.

Skjøn er den første, Uskyldigheds Datter,
Rask til sin Gjerning og let i sin Dands;
Om hende flagre smaa Løier og Latter,
Øinene funkle med Stjernernes Glands;
Men faaer hun ubundne Hænder i alt,
Det Freden og Retten og Sikkerhed galdt.

God af Gemytte, men ilde opdragen,
Støier hun stundom ustyrlig og vild;
Selskaber styrtes med Knagen og Bragen
Midt ind i Krigens fortærende Ild;
Da blev den Skjønne de Klogeres Skræk,
Kjend Friheds Gudinde paa saadanne Træk.

Stolt gaaer den anden og Throner befæster,
Haard i sit Væsen og stiv i sin Gang;
Frihed forjaget, saa spiller den Mester,
Ofte da sukkes der tungt under Tvang.
Knurrende gjerne for myndig hun blev,
Og Borgeres Love med Drageblod skrev.

Orden, saa kalder jeg denne Gudinde,
Mure hun bygger om Eiendoms Ret;
Men naar hun alting med Lænker vil binde,
Frihed opirret fordrager ei det.
Begge som Furier rase da frem,
Kom, nævn mig den Helt, som forenede dem.

Begge Gudinder, Rivaler i Norden,
Beiled engang til en Prinds, som var kjæk;
Min skal Du være, saa talede Orden,
Enevoldsherre, Dumdristiges Skræk;
Og vil Du føre den blodige Krig,
Triumpher alene erholdes ved mig.

Nei, sagde Frihed, min Helt skal Du blive;
Byd over Slaver, de savne dog Mod,
Jeg vil Dig Magt over Hjerterne give,
Kjekhed adlyder kun den, som er god,
Glæde kun blomstrer i Frihedens Skjød,
Hvad er uden Glæde det Gode man nød?

Kommer og lever som Søstre paa Jorden!
Svarede Prindsen og rakte dem Haand;
Styr Du mit Scepter, livsalige Orden,
Hvormed at frede hvert Broderskabs Baand!
Frihed! tænd Lyset, skab Fryd i mit Land,
Saa lyder, saa elsker, saa blomstrer hver Stand.

Brødre! den Prinds det var Fredrik i Norden:
Fredriks var Dagen, og Dagen var blid;
Han skal opelske os Frihed og Orden,
Og mellem begge ophæve al Strid.
Skaal for vor Kronprinds, Kong Christians Søn!
Drik Nordmand til Bunden, den Skaal var jo skjøn!

• Til Prinds Carl af Hessen, 1783
• Cantate, opført paa det nyttige Selskabs Forsamlingssal i Bergen den 11te October 1775
• I Anledning af den 25de Septbr. 1785
• En Bjergmands Sang paa Røraas, 1788
• Ode til Hans Kongl. Høihed Kronprindsen, 1788
• Sang over Bordet paa Nygaard i Anledning af den 14de Septbr. 1790
• Sang i Logen: Carl til den norske Løve, 1789
• Paa Kronprindsens Fødselsdag 1791
• Paa Kongens Fødselsdag 1791