Sang over Bordet paa Nygaard i Anledning af den 14de Septbr. 1790

Fra Norske Dikt
Hopp til navigeringHopp til søk

Kom, drik, og syng om Kjærlighed:
Det er den, alting blomstrer ved,
Den, uden hvilken jeg og Du
Var ikke til endnu.
Fra Hytter den til Throner gaaer,
Gjør Olding ung og Høst til Vaar,
Og Konge, Prinds og Bondedreng,
Hver glad udi sin Seng.

Den skabte Liv i Vennelav,
Og Landet raske Sønner gav;
Den elskte Fred og bundtet Rad,
Hvor den i Gilde sad;
Man har forloret Paradiis;
Eet bær dog end sin gamle Priis:
Ved Kjærlighed det lykkes jo,
At gjøre eet til to.

Bort med politisk Sværmerie!
At slaae sig gal og være frie,
Modsatte Ting hos Nordmand er,
God Orden har han kjær.
Sin Konge gav han Faders Navn
Og stred for ham og Fødestavn;
Men kaldte trodsig Larm og Vold,
At føre Niddingskjold.

Ved Danner-Kongehusets Flor
Er Norske Sønners Glæde stor;
Thi blomstrer og rodfæstes det,
Da skeer hver Nordmand ret.
Da fredes Hav og Bye og Land,
Og alt er Liv fra Bjerg til Strand,
Hver glad velsigner da de Baand,
Som tæmme Tvedragts Aand.

Paa Dagen, da vor Frederik
Med dyre Gemalinde gik
Lykønsket til sin Hovedstad,
Blev og hver Nordmand glad.
Vor Sang i Fjeld gjenlyde skal
Om Kjærligheds utvungne Valg,
Om Rigers Haab, om Frederik,
Som valgte selv og fik.

Han leve med sin unge Brud,
Og skaffe Stammen friske Skud!
Thi under det ældgamle Træe
Vi sad i Lye og Læe.
Bliv, Kongesøn! bliv Fædre lig!
Vor Troskab skal omgjærde Dig:
Din Søn i vore Sønners Barm
Skal finde Luen varm.

Kanoner dundre da i Fjeld!
Det Høie Par vi ønske Held:
Gid Elskov med sin milde Magt
Besjele deres Pagt!
Fred leire sig om deres Boe,
Om Kongeborg og Riger to!
Skjenk fuldt, syng høit, bliv glad og drik
Skaal for vor Frederik!

Vi Norske Døttre synge med:
Vor Røst er svag;
Men synge lidt om Kjærlighed,
Er Pigers Sag.
Vort Kjøns Triumph i Dag er stor;
Den Skjønne vandt:
Sin Helt gav hun sit Æres Ord,
Og Helten bandt.
      Vi sjunge Prindsessen til Ære!

Prinds Carl han var en Krigens Mand,
Og selv han fik
En Datter fra Skjoldungers Land
Af Frederik.
Nu Carlens Datter, skjøn som Soel,
For os randt op,
Hun nærmer sig til Kongestoel,
Til Ærens Top.
      Prindsessen til Ære vi sjunge!

Din Bedstemoder Dronning var,
Du stolte Brud!
End siger hver, som Minde har:
Den signe Gud!
Bliv, hvad hun var! saa blev Du stor,
Og Fredrik glad,
Naar Du med ham ved Rigets Roer
Paa Thronen sad.
      Den Sang er Prindsessen til Ære.

Om selv paa Hymens Alter vi
Og ofre skal,
Vi ønske helst at være frie
Ved Hjerters Valg.
Vee! den, som blev ved Politik
En bunden Træl.
Nei! Prindsen, den han elskte, fik,
Skjøn var hans Deel.
      Prindsessen er Sangen til Ære.

I Mænd! som sang med Drik og Skud
For Frederik,
I skjenke fuldt for Prindsens Brud!
Vor Sang hun fik.
Her Mod og Manddoms Styrke faldt
I Skjønheds Favn.
Nævn Skjønhed, Byrd og Dyd og alt
I dette Navn:
      Maria Sophia Fredrika!


Til det Kongelige Huses Ære
« Ode til Hans Kongl. Høihed Kronprindsen, 1788 Sang i Logen: Carl til den norske Løve, 1789 » Movbook.gif
Hentet fra «https://dikt.org/w/index.php?title=Sang_over_Bordet_paa_Nygaard_i_Anledning_af_den_14de_Septbr._1790&oldid=50346»