Ruin

Der var engang et tempel,
som stod med hundred søiler,
og udenfor gik livet
for alle løste tøiler.

Den vilde sværm der nede
som jog i døgnets gader,
den eiet ingen glæde
for templets kolonnader.

Saa faldt i haarde dage
de niognitti ned.
Kun én stod rén tilbage
i aftenluftens fred.

Hvor klar var ei dens kneisning!
Hvor prægtigt den var løvet!
Ideen fik opreisning,
da massen laa i støvet!