Tilbakekomsten

Fjerde-dag kom jeg tilbake —
og endda stod ruden aaben!
Det klikker i vindvets hake
og snér med maaneskin!
Ja, nu har de vaate vinde
i fire forladte dage
lauget min luft herinde
med grønskende lugt af lind!

Fyldt den med aandedrættet
fra granernes stærke stammer
uden at levne, skaane
et minde fra min mund!
Og slik den inat er tvættet
med grene og mos og maane,
er luften i dette kammer
umenskelig ren og sund!

Nu svælger mit hjerte yppigt
og overjordisk i vaaren,
og haanden famler paa bordet — —
og streifer et hvidt papir!
Et brev fra den evigt ømme,
hvis skrifttegn, faste og fine,
brusende lette som drømme
henover arket glir — — —

Mit eget navn kan jeg tyde
ved glansen af maanens bjærge,
og hendes kjære derunder,
og indimellem et ord — — —
Men ordenes form forrinder,
før de faar tid til at fryde,
ned i det hvite, som skinner
magisk, som perlemor!

Men endda tænder jeg ikke
min rolige, røde lampe —
jeg gjætter henrykt ved himlen
de skrevne favntag frem.
Mit famlende blik kan læse
tydeligt nu: „Min elskte — —“
Og senere, slørt af taarer,
forunderligt saart — „Vort hjem“ — —

Det er som i drømmens have
til hellige faklers gløden
at løfte en deilig gave
op af den blege bund — —
Først med det blotte øie,
for siden berust at fatte
skjønne, forgrædte skatte
varmt, mod den blotte mund!

• Fantasi 11
• Pilestrædet 13
• Elvira 16
• Hvid jul 21
• Vaarkjenning 26
• Vaarbrytning 29
• Betlehemsstjernen 33
• Tilbakekomsten 38
• Clara Eugenie 41
• Seireren 44
• Solen 46
• Ved dansen 49
• Gobelin 52
• Molok 59
• Julenat 63
• Ruin 67
• Sneen 69
• Trøst 99