Trøst
Fra Norske Dikt
Hopp til navigeringHopp til søkJeg stod en dag — mit kald var slutt.
Jeg hadde ei mer at skrive.
Mit liv var forrundet, min længsel brudt —
men dog var jeg endnu i live — —?
I solskinnet hældet den gule bjærk
sit aarlige løv mot ruten —
Og skjønt jeg vel endnu var sund og stærk,
stod jeg der, alt foruten —
Da satte jeg mig i den lyse krok
i skinnet fra Bjærketræet —
Saa tog jeg min færdige Digtnings bok
smerteligt tungt over knæet.
Men medens de skjælvende fingre fôr
henover bokens blade,
hørte jeg fjærnt de grumme ord,
talt i en dansk ballade:
«Hør mig, min ædle Danekonge —
I maa intet klage og lide —
thi I haver faaet en søn idag,
— skaaren af Dagmars side!»
- Fantasi 11
- Pilestrædet 13
- Elvira 16
- Hvid jul 21
- Vaarkjenning 26
- Vaarbrytning 29
- Betlehemsstjernen 33
- Tilbakekomsten 38
- Clara Eugenie 41
- Seireren 44
- Solen 46
- Ved dansen 49
- Gobelin 52
- Molok 59
- Julenat 63
- Ruin 67
- Sneen 69
- Trøst 99