Lilleguts vise

Ro, ro i en skjægte stor,
Lillegut holder selv skjægtens ror.
Kursen vi sætter til bestefars gård,
kager og brystsukker der vi får.

Ro, ro ifra bestefars gård; --
da bliir der søndenvind så det forslår!
Heiser vi seilet med striben rø',
så går det ud over salten sjø.

Seile, seile på salten sjø,
Lillegut styrer selv ifra ø.
Båden seiler til Engelland,
kongen selv står og venter på stand.

«Konge, konge af Engelland,
Lillegut vil ha prinsessen på strand,
datteren din med det guldgule hår,
datteren din med krone og gård.»

Lillegut, Lillegut triner så kry
ind i kongen af Engellands by.
Selv står prinsessen på kongens slot;
Lillegut hilser så flink og så flot.

Lillegut, Lillegut, han blir klædt på,
krone på hodet og kåbe blå.
Og tilslut blir vor Lillegut mand
til prinsessen af Engelland.

Seile, seile på salten vand
Lillegut seiler fra Engelland
seiler lige til bestefars gård,
bestefar selv udfor bislaget står.