O, VESTLAND, DU ER MIN MODERJORD

O, vestland, du min moderjord,
jeg synger ei med stolte ord
din være og din hæder.
Du havgrå land, jeg kalder mit,
hos dig gror græsset hårdt og stridt,
og skodden lav sig breder.
Den bæk, som rinder over hei,
den brød sig fra dit hjerte vei,
og derfor stilt den græder.

Du bæk, som rinder over hei,
fra samme dunkle dyp som dig
er og mit væsen rundet.
Hvorhen på jord jeg gik og stod
du strømmed i mit hjerteblod --
mod dig jeg altid stunded.
Den triste myr, den golde ur,
den melankolske havnatur,
den havde sjælen bundet.

Nu står jeg atter i mit hjem
og fra min barndom stiger frem
de gammelkjentdte klange.
Snart lystige som dans ved vår,
snart som en gråd så hjertesår
i høstens nætter lange.
Og for dit folk -- for små som stor --
med dine egne simple ord
jeg synger dine sange --
  O fædreland, o moderjord.

O, VESTLAND, DU ER MIN MODERJORD SJØMANDSVISER: Lilleguts vise Sjømandens afskedssang til sin kjæreste En vise om pigerne i Spanien Den vidtbereiste Salve Hvad sjøgutterne synger Alene i båden om høstnatten BONDEVISER Vårvise Hvad Hans Jørgen tænker Vintervise Det spøger TULLE-LASSES VISER FANTEVISER: Fanten Fantens drøm

GAMLE FUTEN: Når gamle futen er vond i sig Hvad nu folk i bygden siger om gamle futen MUSIKKEN LARS MELKEMANDS VISER: Morgenstemning Lars drømmer Når Lars fryser om vintermorgenen Lars's klagesang over Gråen SJAUERVISE DEN UNGE PIGES VISER: Til stævnemøde Tidlig morgen Juninat Foran speilet om morgenen Jeg synes, jeg selv må stråle Hjertesorg DEN GAMLE MANDS VISER: Når sol går ned Når skumringen synker Når det er stille sent på høstnatten Når det bliver vår igjen

ebook: Vilhelm_Krag_-_Vestlandsviser.pdf (PDF, 18 MB)