Når det bliver vår igjen

Fra Norske Dikt
Hopp til navigeringHopp til søk

Der syder saft bag birkens bark,
det dufter sødt fra kløvermark.
Hver fugl en liden vise har,
den synger, -- tier --, ber om svar;--
en sælsom glans om jorden går --
        å, unge vår!

Og selv det gamle lønnetræ,
som jeg kan fra mit vindu se:
Et slør af blade bittesmå,
de vrimler frem af barken grå,
og dækker stammen ru og hård: --
        å, unge vår!

Alt er så skjønt som én gang før:
fra lønneløvets lette slør
til forårshimlens dybblå flod.
Og selv mit gamle hjerteblod,
min Gud! det bruser og det slår:
        å, unge vår!

Hvad kommer al din pragt mig ved?
jeg havde fundet kvældens fred --
O, hvorfor gjør du så idag
min gamle sjæl så ungddomssvag,
så mindesyg, så hjertesår,
        å, unge vår!