Det første Kys
Elskeren
Hvor er du, min Elskte? Hvi lod du mig ene?
Hvi har du dig skjult bag de ludende Grene?
Elskerinden
Se her ved dit Hjerte, kun skjult af din ømme
omfavnende Arm vil din Elskede drømme.
Elskeren
Jeg hører din Stemme, som Engle dig lærte.
Men sværg, at du hører mit bankende Hjerte!
Jeg ellers maa troe, at Henrykkelsen dyssed
i Døden det ind, da du, Elskte, mig kyssed.
Jeg ellers maa troe, at den Honning kan dræbe,
som dugger med salig Beruusning din Læbe.
Elskerinden
Jeg sværger, jeg hører dit Hjerte at banke.
Men nys stod det stille, da standste min Tanke.
Elskeren
Jeg hører din Stemme; men øiner dig ikke.
End dunkler et Salighedsmulm mine Blikke.
Mit Øje, i Straaler fra dine indhildet,
medeet sig i Drømmenes Himmel forvilded.
Elskerinden
Du blegned, dit Øje sig lukte, dit Hjerte
forglemte de Slag, som af mine det lærte.
Elskeren
Da Læben jeg kyssed, da Midjen jeg knuged,
du blegned, som om jeg din Blodstrøm indsuged.
Men atter, som aanded dit Blod, i Sekunden,
til Kysse paany flød Karminen til Munden.
Elskerinden
Hvor angest jeg var, at jeg havde i Sukket
din flammende Sjel i mit Hjerte inddrukket!
Elskeren
Mig syntes mig skybløde Vinger omslynged,
som om en Serafbarm mig jublende gynged.
Elskerinden
Det er mine Arme, som ømt dig omfavne.
Ak, Sværmer, din Himmel du bittert vil savne.
Elskeren
Nei, Brud, fremfor Himlen dit Favntag jeg skatter.
Og kys mig, saa er jeg i Himmelen atter.
Slå på automatisk oppdatering av kommentarer