Fødselsdagen
Om en Time Fødselsstunden
for min Elskte er oprunden:
Kjærlighed, med Gaver kom!
Du, den rige, er saa tom?
Har du intet Bedre funden
end en Taares Fattigdom?
Den har du fra Sorgen røvet.
Eller er du selv bedrøvet,
Du, der praler saa af Magt?
Alt er Dig jo underlagt?
Hvi har du da Flugt ei prøvet
for at høste Nattens Pragt?
Intet vilde Hende klæde
bedre end et Stjernekjæde
slynget om det blonde Haar.
Skynd dig! ned Orion gaaer.
Skynd dig! Beltet allerede
løses før du Skyen naaer.
Først Hun vilde ret fortrylle,
naar du kunde hende hylle
ind i finest Morgenrødt.
O, hvor Skyens Silke blødt
vil om disse Former skylle,
hvorpaa Gud sin Kunst har ødt!
-- Kjærlighed, hvorledes er det?
Du, saa kjæk og uforfærdet,
nu saa magtesløs og arm?
Stamp i Jorden i din Harm!
Frem tør bryde der bag Gjærdet
dine Legioners Larm.
Fee og Alfe (om de gives?)
tør af Medynk gjenoplives,
skaffe dig ihast et Slør,
som af Blomsterglands de gjør.
(Blot det ikke sønderrives
før din Elskte faaer det, før!)
Ak, jeg frygter, at Du skryder,
naar om Magt din Tale lyder.
Hvorfor vil du eje meer
end dit Hjerte, som det er?
Hvad, om den Present du byder
da idag din Hjertenskjær?
Slå på automatisk oppdatering av kommentarer