Andrea Arntzen

Fra Norske Dikt
Hopp til navigeringHopp til søk

(født Motzfeldt, 1838)

av Johan Sebastian Welhaven


1.[rediger | edit source]

Hvor higende og varm
Er dog en Moders Barm!
En Engels Hjerte vilde
Slaa høit ved hendes Tanker;
En dobbelt Livsens Kilde
I hendes Indre banker.

Sin bedste Gavepragt
Har Jorden hende rakt.
Blandt hendes spæde Blommer
Et Livs Forhaabning bygger;
Ak, skal da hendes Sommer
Gaa ud i Gravens Skygger!

Det er vor bitre Ve,
At Gud lod dette ske.
Mens Barnets Morgen smilte,
Vor Taare maatte dugge
En Moders Lig, der hvilte
Ved Siden af en Vugge.

2.[rediger | edit source]

Vi staa med Savnets Kval
I Livets Taagedal;
Men medens Taaren rinder,
Vi tør til Graven træde
Med Blus paa vore Kinder
Og ane hendes Glæde.

Hun har i Himlens Fred
En Barm at hvile ved;
En Fryd er hist oprunden
Af hendes Modersmerte:
Andreas, Du har funden
Og lagt til hendes Hjerte!