Om Askeladden som stjal Troldets Sølvænder, Sengetæppe, og Guldharpe

Fra Norske Dikt
Hopp til navigeringHopp til søk

   Der var engang en fattig Mand som havde tre
Sønner. Da han døde, skulde de to ældste Sønner
drage ud i Verden for at prøve sin Lykke; men den
yngste vilde de slet ikke have med sig. "Du da!"
sagde de, "du dur ikke til andet end at sidde og
grave i Asken du."
   "Saa faar jeg gaa alene jeg," sagde Askeladden.
   De to gik, og kom til Kongsgaarden; der fik de
Tjeneste, den ene hos Staldmesteren og den andre hos
Havemesteren. Askeladden gik ogsaa afsted og tog med
sig et stort Knadetraug, som var det eneste de havde
efter Forældrene, men som de andre to ikke brydde
sig noget om; det var tungt at bære, men han vilde
da ikke lade det staa igjen. Da han havde gaaet en
Stund, kom han til Kongsgaarden, han ogsaa, og bad om
Tjeneste. De svarede, at de ikke havde Brug for ham;
men han bad saa inderlig vakkert, og saa skulde han da
tilsidst faa Lov at være i Kjøkkenet og bære Ved og
Vand til Kokkejenten. Han var flittig og flink, og det
varede ikke længe før alle holdt meget af ham; men
de to andre var dovne, og derfor fik de Hugg og liden
Løn, og saa blev de avindsyge paa Askeladden, da de
saa at det gik ham bedre.
   Midt imod Kongsgaarden, paa den andre Siden af
et Vand, boede et Trold, og det havde syv Sølvænder,
som laa og svømte ude paa Vandet, saa at de kunde
se dem fra Kongsgaarden. Dem havde Kongen ofte
ønsket sig, og saa sagde de to Brødrene til Stald-
mesteren: "Dersom Bror vor vilde, har han sagt sig
god for at skaffe Kongen de syv Sølvænderne." En
kan nok vide, det ikke var længe før Staldmesteren
sagde det til Kongen. Kongen raabte da Askeladden
ind til sig og sagde: "Brødrene dine fortæller, at du
kan skaffe mig Sølvænderne, og nu skal du gjøre det."
   "Det har jeg hverken tænkt eller sagt," sagde
Gutten.
   Men Kongen blev ved sit: "Du har sagt det, og
du skal," sagde han.
   "Ja ja," sagde Gutten, "naar det ikke kan være
andet, saa lad mig faa et Kvarter Rug og et Kvarter
Hvede, saa faar jeg vel prøve." Det fik han og lagde
i Knadetrauget, han havde taget med hjemmefra, og
roede over med det. Da han var kommen paa den
andre Siden, begyndte han at gaa paa Strandkanten og
strø og strø, og til Slut fik han lokket ænderne ud i
Trauget, og roede saa tilbage det forteste han kunde.
   Da han var kommen midt udpaa, kom Troldet ud
og fik se ham.
   "Har du reist af med de syv Sølvænderne mine
du?" raabte det.
   "Ja-a!" sagde Gutten.
   "Kommer du igjen oftere du?" spurgte Troldet.
   "Kan nok hænde," sagde Gutten.
   Da han kom tilbage til Kongen med de syv Sølv-
ænderne, blev han endda bedre likt i Kongsgaarden, og
selve Kongen sagde at det var godt gjort; men Brø-
drene hans blev endda mere harme og misundelige paa
ham; og saa fandt de paa at sige til Staldmesteren, at
nu havde han sagt sig god for at skaffe Kongen Senge-
tæppet til Troldet, med en Sølvrude og en Guldrude og
en Sølvrude og en Guldrude, naar han bare vilde; og
Staldmesteren var ikke sen, den Gang heller, med at for-
tælle det til Kongen. Kongen sagde da til Gutten, at
hans Brødre havde fortalt, at han sagde sig god for at
skaffe Troldets Sengetæppe med Sølv- og Guldruderne i,
og nu skulde han gjøre det, eller ogsaa skulde han miste
Livet. Askeladden svarede, at det havde han hverken
tænkt eller sagt; men det hjalp ikke, og han bad om
tre Dage at omraade sig i. Da de var omme, roede
han over igjen i Knadetrauget, og gik frem og tilbage
og lurede. Endelig saa han, at de i Berget hængte ud
Sengetæppet for at lufte det, og da de var komne vel
ind i Fjeldet igjen, kneb Askeladden det, og roede til-
bage det forteste han kunde.
   Da han var midt udpaa, kom Troldet ud og fik
se ham.
   "Er det du som har taget de syv Sølvænderne
mine?" raabte Troldet.
   "Ja-a!" sagde Gutten.
   "Har du nu taget Sengetæppet mit, med en Sølvrude
og en Guldrude og en Sølvrude og en Guldrude, ogsaa?"
   "Ja-a!" sagde Gutten.
   "Kommer du oftere du?"
   "Kan nok hænde det," sagde Gutten.
   Da han nu kom tilbage med Guld- og Sølvtæppet,
holdt alle endda mere af ham end før, og han blev
Tjener hos Kongen selv. For det blev de andre to
endda mere harme, og for at hevne sig fandt de paa
at sige til Staldmesteren: "Nu har Bror vor sagt sig
god for at skaffe Kongen den Guldharpen som Troldet
har, og som er saadan, at alle blir glade, naar de bare
faar høre den, om de er aldrig saa sørgmodige."
   Ja, Staldmesteren han fortalte det strax igjen til
Kongen, og han sagde til Gutten: "Har du sagt det,
saa skal du gjøre det. Kan du det, skal du faa Prin-
sessen og det halve Riget; men kan du det ikke, skal
du miste Livet."
   "Jeg har hverken tænkt eller sagt det," svarede
Askeladden; "men der er vel ingen anden Raad, jeg
faar vel prøve. Men sex Dage vil jeg have at omraade
mig i." Ja det skulde han faa; men da de var omme,
maatte han i Veien. Han tog da en Spiker, en Birke-
pinde, og en Lysstump i Lommen og roede over, og
gik der udenfor frem og tilbage og smat. Om en Stund
kom Troldet ud og fik se ham.
   "Er det du som har taget de syv Sølvænderne
mine?" raabte Troldet.
   "Ja-a!" svarede Gutten.
   "Det er du som har taget Sengetæppet mit med
Sølv- og Guldruderne ogsaa da?" spurgte Troldet.
   "Ja-a!" sagde Gutten.
   Saa greb Troldet ham og tog ham med sig ind i
Berget. "Nu, Datter min," sagde han, "nu har jeg
faaet fat paa ham som har taget Sølvænderne mine og
Sengetæppet mit med Sølv- og Guldruderne i; sæt ham
nu paa Gjødstien, saa skal vi slagte ham og bede til os
vore Venner." Det var hun strax villig til og satte
ham paa Gjødstien, og der stod han i otte Dage, og
fik alt det bedste han kunde ønske sig baade af Mad
og Drikke, og det saa meget han vilde have.
   Da de otte Dagene var omme, sagde Troldet til
Datteren, at hun skulde gaa ned og skjære ham i Lille-
fingeren, saa de kunde faa se om han var fed.
   Hun ned til Gjødstien. "Kom med Lillefingeren
din!" sagde hun; men Askeladden han stak ud Spike-
ren, og den skar hun i.
   "Aa nei! han er haard som Jern endnu," sagde
Trolddatteren, da hun kom ind igjen til sin Far; "endnu
kan vi ikke tage ham."
   Om otte Dage gik det lige ens, bare at Aske-
ladden nu satte frem Birkepinden. "Lidt bedre er han,"
sagde hun, da hun kom ind igjen til Troldet, "men
endnu blev han haard at tygge som Træ."
   Men om otte Dage sagde Troldet igjen, at Dat-
teren skulde gaa ned og se om han ikke nu var fed.
"Kom med Lillefingeren din!" sagde Trolddatteren, da
hun var kommen ned til Gjødstien; den Gangen satte
Askeladden frem Lysstumpen.
   "Nu gaar han an," sagde hun.
   "Ja saa!" sagde Troldet; "saa reiser jeg bort jeg
da, og beder til Gjæstebuds; imens skal du slagte ham,
og stege det halve og koge det halve."
   Da Troldet vel var reist, gav Datteren sig til at
bryne paa en stor lang Kniv.
   "Skal du have den at slagte mig med?" spurgte
Gutten.
   "Ja du!" sagde Trolddatteren.
   "Men den er ikke skarp," sagde Gutten; "j e g
kommer nok til at bryne den jeg, saa du kan faa Livet
af mig mere letvindt."
   Hun lod ham da faa Kniven, og han til at slibe
og bryne.
   "Lad mig nu prøve den paa Haarfletten din," sagde
Gutten; "jeg tror den skal være bra nu." Det fik
han Lov til; men i det samme han greb i Haarfletten,
bøiede han Hovedet bagover og skar det af Trolddatteren,
og kogte saa det halve og stegte det halve og satte
det paa Bordet. Saa tog han paa sig Klæderne hendes
og satte sig borte i Krogen.
   Da Troldet kom hjem med Gjæstebudsfolkene, bad
han Datteren - for han troede det var hende, han -
at hun ogsaa skulde komme og spise.
   "Nei," svarede Gutten, "jeg vil ikke have Mad;
jeg er saa stur og lei af mig."
   "Aa, du ved vel Raad for det," sagde Troldet,
"tag Guldharpen og spil paa!"
   "Ja, hvor er nu den henne da?" spurgte Aske-
ladden igjen.
   "Du ved vel det du - du har jo selv sidst brugt
den; den hænger jo der over Døren!"
   Gutten lod sig ikke det sige to Gange; han tog
den og gik ud og ind og spillede; men ret som det
var, saa skjøv han Knadetrauget ud og roede afsted, saa
det fossede om Trauget.
   Om en Stund syntes Troldet at Datteren blev for
længe ude, og gik efter for at se hvad der feilte hende;
da saa han Gutten i Trauget langt, langt ude paa Vandet.
   "Er det du som har taget de syv Sølvænderne
mine?" raabte Troldet.
   "Ja," sagde Askeladden.
   "Det er du som har taget Tæppet mit, med en
Sølvrude og en Guldrude i, ogsaa da?"
   "Ja," sagde Askeladden.
   "Har du nu taget Guldharpen min med?" skreg
Troldet.
   "Ja, jeg har nok det," sagde Gutten.
   "Har jeg ikke ædt op dig ligevel da?"
   "Nei, det var Datter din du aad," svarede Gutten.
   Da Troldet hørte det, blev han saa harm at han
sprak; og saa roede Askeladden tilbage og tog en hel
Hob Guld og Sølv med sig, saa meget som Trauget
kunde bære. Da han nu kom til Kongsgaarden med
Guldharpen, fik han Kongsdatteren og halve Riget, saa-
ledes som Kongen havde lovet ham. Men Brødrene
sine gjorde han vel imod, for han troede de bare havde
villet hans Bedste med det de havde sagt.



Norske Folke-eventyr I (1904)
« Om Askeladden som stjal Troldets Sølvænder, Sengetæppe, og Guldharpe Gjertrudsfuglen » Movbook.gif

Norske Folke-eventyr I (1904).


Hentet fra «https://dikt.org/w/index.php?title=Om_Askeladden_som_stjal_Troldets_Sølvænder,_Sengetæppe,_og_Guldharpe&oldid=53993»