Johan Sverdrup

Fra Norske Dikt
Hopp til navigeringHopp til søk
(VED HANS JORDFÆSTELSE.)

Det unge Norge samled sig i Leir,
det fylked sig og slog, til det vandt Seir.
Der vaiede et Banner over Leiren,
i Stridens haarde Dyst og over Seiren.
        Og det var Johan Sverdrups Navn.

En rastløs Arbeidsaand, en Sjæl i Brand,
en Tolk, en Fører for sit Folk og Land,
- til Alderdommen kom, af Stormvind baaret,
og dryssed ham sit hvidgraa Rim i Haaret
        og hylled sig omkring hans Navn.

Men Manden var for stor, hans Navn for stort
til at bli glemt ved slig at dølges bort.
Han var saa stor, at han ei kan bli liden.
Han selv er borte, - vokse vil med Tiden
        dog endnu Johan Sverdrups Navn.

Og staar det unge Norge ei idag
med blottet Hoved og med sænket Flag,
da er det Norge selv, som saadan lønner,
at det har ingen Ret til store Sønner.
        - Men Fred med Johan Sverdrups Navn!

av Per Sivle.

Skriv noe positivt og fornuftig
Alle fornuftige kommentarer er varmt velkommne her på Norske Dikt. Dersom De ikke er hypp på å skrive anonymt kan De registrere Dem og/eller logge inn. Det er ekstra gratis.