En stjerneklar Nat
Fra Norske Dikt
Hopp til navigeringHopp til søkNaar Natten svæver om de tause Strande,
Og Millioner Sølverkjerter lue,
Og Rummet straaler som en Tempelbue,
Og himmelsk Kjøling vifter om din Pande, —
O, lad da Farten kjækt fra Jorden stande!
Hvad Tanken aner, skal den henrykt skue,
Og svæve atter ned, lig Noahs Due,
Med Trøstens Olieblad fra Fredens Lande.
I Solens Glød maa Døgnets Kræfter gjære,
Og svulme stolt i tryllende Gestalter,
Og atter slukkes med de kvalte Flammer;
Men Livet, der fra Evigheden stammer,
Skal stige lutret fra det slukte Alter,
En hellig Offerdamp, mod Hjemmets Sfære.
Digte - Innhold
- I. Smaa Zefyrer dandse, svinge
- II. Af Haab og Liv er alle Knopper fulde
- III. Vaaren kommer, Alt er Glæde
- IV. Zefyr legede med Grenen
- V. I Skovens Ly jeg sidder
- Druer og Berberisser
- Sympathier
- Lotos-Planten
- Kilden
- Søfuglen
- November
- Ved Havet
- En stjerneklar Nat
- Fred i Kamp
- Før og Nu
- Løvfald
- Høstsang
- Ved Karmø
- Bergens Stift