Ved Karmø

av Johan Sebastian Welhaven

Mørke Skyer dække Himmelbuen,
Havet skinner hvidt blandt sorte Klipper,
Himlens Konning skjuler sig med Gruen,
Dybt i Vest den sidste Straale slipper.

Taageskarer seile vildt i Stormen:
Helteskygger søge Norges Fjorde,
Hist gaar Jernbarden, hisset Ormen;
Ravnen flagrer om de høie Borde.

Tause Skygger stande høit i Stavnen,
Lynet blaaner fra de brede Sværde.
Hæv Dig, Ludurhorn, fra Klippehavnen!
Kampens Møer er i Nat paafærde.

Hist de blege Taagesnekker lande,
Dragens Vinger flagre under Øen.
Lydt i Stormen, fra de nøgne Strande
Skjoldebraget runger over Søen.

Stærk, alvorlig, over Jettesalen,
Der, hvor Heltelig paa Skjoldet hvile,
Staar en Bauta-Fylking høit paa Valen, -
Did de store Kæmpeskygger ile.

Vildt de tumle sig i Hildes-Legen,
Slagne Skygger synke brat i Jorden;
Se, den sidste Helt i Høi er stegen, -
Over Valen gaar en dæmpet Torden.

Stormen tier, Jettekraften sover,
Fiskerbaaden seiler under Stranden,
Sagte risle Nattens dunkle Vover,
Maanen hilser dem fra Himmelranden.

Digte - Innhold

• Børnelege
• Foraarsdigte
• Maria
• Studentersange
• Gravsange og Mindedigte
• Festsange
• Reisedigte

• I. Smaa Zefyrer dandse, svinge
• II. Af Haab og Liv er alle Knopper fulde
• III. Vaaren kommer, Alt er Glæde
• IV. Zefyr legede med Grenen
• V. I Skovens Ly jeg sidder
• Druer og Berberisser
• Sympathier
• Lotos-Planten
• Kilden
• Søfuglen
• November
• Ved Havet
• En stjerneklar Nat
• Fred i Kamp
• Før og Nu
• Løvfald
• Høstsang
• Ved Karmø
• Bergens Stift