7. Klokken to

Der slaar fra taarnet to dumple slag --
Saa kommer stilheden, saa kommer natten.
Saa kommer alt fremfra mørket og stirrer,
       alt, du er ræd for.

-- Det er natten, du er ræd for. Der fødes saameget
langt udi mørket. En røst. Et smil.
       To øine, som skinner, --
stryge fort gjennem sjælen --
       forvinder.

Du løfter dit hoved. Det isner i nakken.
       Du ser. Du ser.
Du ser bare døren og bordet og lampen.
Men altsammen tier, og altsammen truer
-- --
Det er natten, du er ræd for.

Paris 96.

Poesien I. (1892-1893) Visen om stolt Kunigunde Morgensang Og atter ser jeg Andagt Lær mig, o skov Stilhed Dengang du gik I de forunderlige, blonde nætter Samtale Nocturne Vi tænkte sletikke paa nogenting

II Velsignet Der staar en sorg Serenade (Krag) Lys nat Naar du kommer Extase Døren blev lukket Det var en, som gik ifra mig Sange om natten 1. Feber 2. Al denne sorte himmel 3. O, Herre 4. Mørke 5. Farvel 6. Kain 7. Klokken to

8. Lampen 9. Uret 10. Søvnløs 11. Fiender er vi 12. Stævnemøde 13. Det var en drøm 14. Vision Angst Mod Gjensyn Den nye lykke Jeg tror ei dig Ingen fryd Du var større end de andre Byg dit liv -- Udfordring Den, som har set Først da

III Jeg seiler ikke længer Kirken To ungarske folkeviser Hav Der synger ingen fugle Anelse Uveirsaften Skaal De gode middages tid Finale 1. Hjemme igjen 2. Juninat 3. Resonans 4. Landskab

ebook, H. Aschehoug & Co.s Forlag, 1897: Vilhelm_Krag_-_Nye_Digte.pdf (PDF, 14 MB)