Aapningen af jernbanen til Sverige
Den 4. November 1865.
av Jonas Lie
Da Broder imod Broder
Vi blinde stod' og stred',
Imens vor fælles Moder
Det skjønne Norden græd -,
Vi som to halve Skjolde
Mod fiendtlig Vælde laa;
Men Halvt kun halvt kan holde,
Og splittet Kraft ei slaa.
Men Jernet, som det kløved',
Var Fædres haarde Sind,
Naar Værn vi mest behøved'
Foer Huggene just ind.
Vor Slægt skal Skjoldet bøde
Og sammen fæstne det,
To Folkehjærter gløde
Og hamre det til Eet.
"For gammel Statsmaskine
Det svenske Rangskib gaar";
Men Ericsson derinde
I Skiberummet staar.
Det hulledes i Kampe
Og har et slitnet Flag
Af Lützens, Narvas Dampe
Og Hoglands glatte Lag.
Har Sverig' Kampens Ære
For Nordens store Sag,
Af Norge kan det lære
Sin unge Friheds Dag:
Det Skjold med Jern vi binde,
Som Jern før skilte ad,
Og Vei til Hjærtet finde,
Og dele Skjæbne glad.
Men Sveriges Karleklinge
Og Olafs-Øxens Bryn
Vi skal i Fredsverk svinge
Og slaa i Tiden Lyn;
I Nød med Ryg mod Kjølen
Vi skulle sammen staa,
Hist Dalekarl - her Dølen,
Og saa for Livet slaa.
*
Nu over Nordens Lande
Gaar Skjæbnens tunge Veir,
Men sammen skal vi stande
Med modig Tro paa Seir;
Med Friheds Panserhuder
Vi Snekkerne beslaa,
Og Nordens høje Guder,
Vil i vor Løftning staa.
