Bryllupssang (Mel: En liden Gut ifra Tistedalen)
av Jonas Lie
Igjennem skovfagre Soløer Bygd
Glommen svømmer,
Og, speiler Skogen sig tit lidt stygt,
Er der Tømmer.
En Skaal for Skogen og det Jægerchor,
Som langs med Bredderne af Glommen bor,
Først vi tømmer.
Om Østerdølernes Jægerchor
Trygt jeg siger,
Det er det første paa grønnen Jord,
Det ei sviger;
Dog mageløsere endnu gror
Der langs med Glommen et deiligt Chor
Af Smaapiger.
Om raske Gutter og Tømmer tykt
Nordfra klinger;
Men med Smaapiger er Bygden smykt
Her i Vinger,
Og derfor Gutten fra Aasnæs kom
Og plukked listig sin Rosenblom
Her i Vinger.
Og Jægerne ifra Østerdal'n,
De er' svære,
De række Alt, hvad de pege paa,
Med Geværet,
Det være Tiur, det være Røy,
Og knapt er Solen dem en Blink for høi
Op i Væ'ret.
En liten Gut ifra Aasnæs Bygd
Skjøt mot Sola,
Og see, en Jomfru i yndig Blygd
Dat til Jola.
Aa Herre milde min, er det Dig!
Der faldt som Blomster fra Himmerig
Ned paa Jola.
Derfor en Skaal for den Aasnæs Gut
Vil vi drikke,
Og for, at Bøssen hans ikke maa
No'entid klikke,
Han er en Gut, ja saa frank og gla,
Og Brura aarked han som Præmie ta,
Lad os drikke.
En Skaal for Jægeren drak vi ud,
Som sig sømmer,
Og nu en Skaal for hans unge Brud
Vi udtømmer:
Gid liten Valborg fra Præstegaard
det slig paa Marschen med Jægern faar,
Som hun drømmer.
