Fortale (Digte I)
Skal man blive Noget tilgavns her i Verden, maa
man offre Kaldet sin hele, udelte Kraft. Min Livsstil-
ling har ført det med sig, at jeg i Litteraturen, for
hvilken jeg har følt Kald, overhovedet blot har kunnet
give de snare Gjæsteroller, hvoraf atter Følgen er ble-
vet, at min poetiske Production oftere har været be-
tinget af en udvortes Foranledning, Noget, hvorom
denne Digtsamling bærer Vidne, skjønt, som jeg vil
haabe, ikke just til Beviis paa, at de enkelte Digtes
Værdi derved formindskes. Jeg havde ofte tænkt en-
gang at samle og udgive de Digte, som jeg saadan
efterhaanden havde skrevet, og hvoraf mange have
været trykte før. Det er denne Tanke, som jeg nu rea-
liserer, idet jeg offrer en Hecatombe af Poêmer til
Luerne, for at de øvrige nogenlunde skulle kunne be-
staa sig for Skjønhedsgudens Øje. Der bliver desværre
efter denne Offring ikke mange igjen; thi det var mine
tidligste kjæreste Digte, som jeg slog Haanden af. Men
maaske finder Læseren endda, at der er formange. Af
lutter Svaghed har jeg alligevel ladet et Par leve med
deres store Feil, saasom de ere bundne til Stemninger,
som ere mig kjære.
Forf.
