Solvejge

Fra Norske Dikt
Hopp til navigeringHopp til søk

av Jonas Lie

Lig Fjorden, som stille i Maaneskin drømmer,
Ung Solvejges mørkeblaa Øje det svømmer
i Taarer. Og Hjærtet det banker
    Af Ømhed og Længsel,
    Lig Bølgen mod Kyst. -
    Misunder i Fængsel
    De frifødte Tanker
    Som fløj til den Elskedes Bryst.

Ved Stranden hun lytter, mens Natten gjenlyder
Saa fjern ud fra Havet, som larmer og bryder
Mod Skjæret. En Havfrue synger
    Derude sin Smerte
    Med smeltende Klang.
    Naar Længselen tynger
    For tungt paa et Hjerte.
    Det elsker en sorrigfuld Sang.

Ak vidste Du, Solvejg, hvad Havfruen synger!
Det knager fra Fyrrerens natsorte Klynger
Lig Sukke. - En Gut her fra Fjorde
    Hun fulgte saa vide
    Med Elskov paa Sø.
    Men Syd, under Lide
    De rydded' hans Borde,
    Nu maa hun i Havskummet dø!