Solvejge
av Jonas Lie
Lig Fjorden, som stille i Maaneskin drømmer,
Ung Solvejges mørkeblaa Øje det svømmer
i Taarer. Og Hjærtet det banker
Af Ømhed og Længsel,
Lig Bølgen mod Kyst. -
Misunder i Fængsel
De frifødte Tanker
Som fløj til den Elskedes Bryst.
Ved Stranden hun lytter, mens Natten gjenlyder
Saa fjern ud fra Havet, som larmer og bryder
Mod Skjæret. En Havfrue synger
Derude sin Smerte
Med smeltende Klang.
Naar Længselen tynger
For tungt paa et Hjerte.
Det elsker en sorrigfuld Sang.
Ak vidste Du, Solvejg, hvad Havfruen synger!
Det knager fra Fyrrerens natsorte Klynger
Lig Sukke. - En Gut her fra Fjorde
Hun fulgte saa vide
Med Elskov paa Sø.
Men Syd, under Lide
De rydded' hans Borde,
Nu maa hun i Havskummet dø!
