Til unionsflaget
av Jonas Lie
Du sprang, o Banner, af herlig Muld:
En Oldtids Nat af Bedrifter fuld,
En Tvillingsaga, hvis dunkle Buer
Af Sejre funkler, af Stordaad luer,
Saa Efterverd'nen deraf forstaar,
Hvad Guddomsild i et Folk formaar.
Saa vaj, vort Mærke! i fager Dragt,
Vor store Saga den er Din Pragt;
Hvad Ædelt sluktes i Krig og Taarer,
I Dig det knuppes paanyt og vaarer;
To Fosterfolk, som i Tvedragt stod,
I Dine Farver nu blande Blod.
Gud gav os Brødre det Hverv at staa
Som Vagt paa sneføgen Fjeldmuur graa;
Vort Land er fattigt, men skabt at være
Europas Forpost mod Østens Hære,
Naar op det dundrer til Kamp en Dag,
En Æresplads har vort frie Flag.
See Mærket lue i Bægrets Speil,
Vort Fremtidstog for dets Silkesejl!
Som Fosterbrødre i trofast Følge
Vi modigt pløje i Tidens Bølge - -.
En Skaal da Banner i Bægrets Speil
For Færden under Dit Silkeseil!
