Penséen

Fra Norske Dikt
Hopp til navigeringHopp til søk

av Jonas Lie

Den Blomst mig gav min unge Brud,
For hendes Kysse sprang den ud;
En Taare brændende og klar,
Som hendes Afskedstanke bar,
Paa Blomsterfløj'let skjalv.

Et sorgfuldt Jomfruhjærtes Glød
Sit Smertensdigt i Blomsten skjød
At læses kun af Gud og mig,
Og hendes Sjæl har blød't paa Dig,
Min taareviede Blom!

Ja i Dig Blomst, jeg hende seer,
Som Blomsten er hun Barnekjær.
Min Tanke tit har eensomt hvilt
Ved Fløj'lets Kind i Drømme stilt
Saa mangen Mindets Stund.