Sorg
Fra Norske Dikt
Hopp til navigeringHopp til søkav Jonas Lie
Før mit Hjærte fuldt og ungt
Sig som Rosenknoppen tungt
Vuggede paa Livets Stengel,
Og en sammenfoldet Vinge
Var hvert Blad, som Tankens Engel
Vilde folde ud og svinge.
Før mit unge Hjærte slog,
O, saa friskt som Fugl i Skog!
Tanke sig med Tanke ranked',
Til et Vildnis Foden stængte,
Af dem alle Dug jeg sanked'
Og med nye Vei mig sprængte.
O, hvor svulmed høit dets Slag,
Som i Storm et Norges Flag,
Medens Stangen staar og buer!
For hver Gang det monne banke,
Gav dets morgenunge Luer
Til min Sjæl en sangfuld Tanke.
Ak, hvi var saa kort dog kun
Sangen i min Morgenstund? -
Dagens vak'te Aander stege
Ved dens Lyd af Sjælegrunden,
Taager, tanketunge, blege,
Sank henover Blomsterbunden!
