14. Vision

Jeg vaagned midt i midnatsmørkets dyb,
jeg vaagned ved, at du, den døde, stod der.

Jeg strakte armene imod dig:
       «Svar mig!
Det liv, vi lever, kan vi ikke leve!
Jeg ser ei nogen mening i vor vandring
paa denne jord, hvor sjælen er saa fremmed.
Jeg ser ei hensigten med vore smerter,
og ingen hjælp for tomheden omkring os,
og intet svar ifra den sorte himmel.

Jeg vender blikket hid og did, men altid
jeg ser den samme ørken øde timer.

Min Gud, hvorfor! Hvorfor dog dette liv!
Svar mig da du, hvis øie nu kan se,
hvad der er bagenom det tætte forhæng,
som skjuler liv fra død! -- Svar mig, hvad ser du?
Er dér stort og stilt til alle kanter,
og glemsel for, hvad her ei kunde glemmes,
og hvile for ens sjæl! Ak Gud -- ja hvile!»

Men langsomt, langsomt slukned lyset om dig.
Jeg saa, hvor dine øine langt mig fulgte,
til alt forsvandt. Og der var atter nat.
Og jeg sad midt i midnatsmørkets dyb.

Poesien I. (1892-1893) Visen om stolt Kunigunde Morgensang Og atter ser jeg Andagt Lær mig, o skov Stilhed Dengang du gik I de forunderlige, blonde nætter Samtale Nocturne Vi tænkte sletikke paa nogenting

II Velsignet Der staar en sorg Serenade (Krag) Lys nat Naar du kommer Extase Døren blev lukket Det var en, som gik ifra mig Sange om natten 1. Feber 2. Al denne sorte himmel 3. O, Herre 4. Mørke 5. Farvel 6. Kain 7. Klokken to

8. Lampen 9. Uret 10. Søvnløs 11. Fiender er vi 12. Stævnemøde 13. Det var en drøm 14. Vision Angst Mod Gjensyn Den nye lykke Jeg tror ei dig Ingen fryd Du var større end de andre Byg dit liv -- Udfordring Den, som har set Først da

III Jeg seiler ikke længer Kirken To ungarske folkeviser Hav Der synger ingen fugle Anelse Uveirsaften Skaal De gode middages tid Finale 1. Hjemme igjen 2. Juninat 3. Resonans 4. Landskab

ebook, H. Aschehoug & Co.s Forlag, 1897: Vilhelm_Krag_-_Nye_Digte.pdf (PDF, 14 MB)