Samtale

Vi sad og talte sammen
               vi to.
Udenfor blunded den hvide vinter,
rundt om os hvilte den tause verden.
Sent paa natten og stille.
Kun maaneskinslampen var tændt.

Om alt vidunderligt
blaanende, svimlende
hvisked vor stemme.
Om majsol og elskov
i det fremmede, --
ja, om afteners fryd og om morgeners glæde
talte vi to,
vi, som sad sammen
ved nat i sorg.

Da blev mit hjerte saa tungt.
Jeg stod op og strøg mig over mit hvoed,
trykkede din haand og smilte.
Gik og slog døren ilaas.

Poesien I. (1892-1893) Visen om stolt Kunigunde Morgensang Og atter ser jeg Andagt Lær mig, o skov Stilhed Dengang du gik I de forunderlige, blonde nætter Samtale Nocturne Vi tænkte sletikke paa nogenting

II Velsignet Der staar en sorg Serenade (Krag) Lys nat Naar du kommer Extase Døren blev lukket Det var en, som gik ifra mig Sange om natten 1. Feber 2. Al denne sorte himmel 3. O, Herre 4. Mørke 5. Farvel 6. Kain 7. Klokken to

8. Lampen 9. Uret 10. Søvnløs 11. Fiender er vi 12. Stævnemøde 13. Det var en drøm 14. Vision Angst Mod Gjensyn Den nye lykke Jeg tror ei dig Ingen fryd Du var større end de andre Byg dit liv -- Udfordring Den, som har set Først da

III Jeg seiler ikke længer Kirken To ungarske folkeviser Hav Der synger ingen fugle Anelse Uveirsaften Skaal De gode middages tid Finale 1. Hjemme igjen 2. Juninat 3. Resonans 4. Landskab

ebook, H. Aschehoug & Co.s Forlag, 1897: Vilhelm_Krag_-_Nye_Digte.pdf (PDF, 14 MB)