Vi tænkte sletikke paa nogenting

Vii tænkte sletikke paa nogenting
-- hverken paa Gud eller pokker.
Vi glemte saa ganske at snakke fra
baade til prest og til klokker.

Hvor sol strødde staaler og linden sit løv,
der vandred vi glade og trygge
-- endskjønt jeg vidste, at bag mig gik støt
min egen tungsindige skygge.

-- Vi tænkte sletikke paa nogenting
hverken paa Gud eller pokker.
Men hvor vi kom hen, sod der blomster og lo
i store forundrede flokker.

Saa lo vi igjen til de blomster blaa,
saa hvisked vi sammen den lyse nat.
-- Men næste dag var hun borte,
og høsten var kommen brat.

Da vendte jeg mig til skyggen, --
han stod borti mørket og lo:
«Se saa! Nu kan vi jo atter
vandre isammen, vi to!»

Da tog jeg hans arm, den var knoklet og haard,
og munden var sluknet og sløv.
Hans kappe var sømmet af sommerens
store, sygnende løv.

Og ind i oktoberens skumrende kvæld
sammen i taushed vi vanker.
Han nynner sin gamle, tungsindige sang.
Jeg gaar kun og falder i tanker.

Poesien I. (1892-1893) Visen om stolt Kunigunde Morgensang Og atter ser jeg Andagt Lær mig, o skov Stilhed Dengang du gik I de forunderlige, blonde nætter Samtale Nocturne Vi tænkte sletikke paa nogenting

II Velsignet Der staar en sorg Serenade (Krag) Lys nat Naar du kommer Extase Døren blev lukket Det var en, som gik ifra mig Sange om natten 1. Feber 2. Al denne sorte himmel 3. O, Herre 4. Mørke 5. Farvel 6. Kain 7. Klokken to

8. Lampen 9. Uret 10. Søvnløs 11. Fiender er vi 12. Stævnemøde 13. Det var en drøm 14. Vision Angst Mod Gjensyn Den nye lykke Jeg tror ei dig Ingen fryd Du var større end de andre Byg dit liv -- Udfordring Den, som har set Først da

III Jeg seiler ikke længer Kirken To ungarske folkeviser Hav Der synger ingen fugle Anelse Uveirsaften Skaal De gode middages tid Finale 1. Hjemme igjen 2. Juninat 3. Resonans 4. Landskab

ebook, H. Aschehoug & Co.s Forlag, 1897: Vilhelm_Krag_-_Nye_Digte.pdf (PDF, 14 MB)