3. Resonans

Der sunker dis, drypper dug over gammeltkjendte steder,
          over trær, over busker.
Jeg husker en nat, en sommernat som nu -- --
          Aa ja -- hvor jeg husker!

Graves ned i jorden -- skrige mig tildøde,
          det var, hvad jeg vilde.
Aa Gud -- hin grønne sommernat med tordnende himmel -- !
          Og nu er alt saa stille.

Ja, nu er alt saa stille, og stille selv jeg gaar
          over vei, over marker, over gammeltkjendte steder.
Jeg puster ud og stanser. Og dybt i mit hjerte
          er der noget, som græder.

Poesien I. (1892-1893) Visen om stolt Kunigunde Morgensang Og atter ser jeg Andagt Lær mig, o skov Stilhed Dengang du gik I de forunderlige, blonde nætter Samtale Nocturne Vi tænkte sletikke paa nogenting

II Velsignet Der staar en sorg Serenade (Krag) Lys nat Naar du kommer Extase Døren blev lukket Det var en, som gik ifra mig Sange om natten 1. Feber 2. Al denne sorte himmel 3. O, Herre 4. Mørke 5. Farvel 6. Kain 7. Klokken to

8. Lampen 9. Uret 10. Søvnløs 11. Fiender er vi 12. Stævnemøde 13. Det var en drøm 14. Vision Angst Mod Gjensyn Den nye lykke Jeg tror ei dig Ingen fryd Du var større end de andre Byg dit liv -- Udfordring Den, som har set Først da

III Jeg seiler ikke længer Kirken To ungarske folkeviser Hav Der synger ingen fugle Anelse Uveirsaften Skaal De gode middages tid Finale 1. Hjemme igjen 2. Juninat 3. Resonans 4. Landskab

ebook, H. Aschehoug & Co.s Forlag, 1897: Vilhelm_Krag_-_Nye_Digte.pdf (PDF, 14 MB)