Stilhed

Du sad under lampen med boiet hoved.
             Og det rigtgyldne ildlys
             svømmede kjælende nedad din nakke,
             legte indunder chemisens blonder
             og strøg om de nøgne arme.
             
Den brune, lystige plet paa din skulder
skotted bortmod mig og spugte mig smilende:
Vil du ikke kysse mig ikveld?

Jeg sad kun og saa paa dig.
             Saa paa dine øienlaag og saa paa din pande,
             saa hvordan kinden sig barneblødt runded
             ned mod den slanke hals.
             Og hjertet blev mig saa stort derved,
             og sindet blev mig saa fuldt derved
             af tak og bævende vemod.
             
Da løfted du langsomt det smukke hoved,
da aabned du langsomt de kjære øine.
Og blikkene mødtes saa varmt og saa længe
             i et bristende smils
             uendelige ømhed --
             -- -- --

Poesien I. (1892-1893) Visen om stolt Kunigunde Morgensang Og atter ser jeg Andagt Lær mig, o skov Stilhed Dengang du gik I de forunderlige, blonde nætter Samtale Nocturne Vi tænkte sletikke paa nogenting

II Velsignet Der staar en sorg Serenade (Krag) Lys nat Naar du kommer Extase Døren blev lukket Det var en, som gik ifra mig Sange om natten 1. Feber 2. Al denne sorte himmel 3. O, Herre 4. Mørke 5. Farvel 6. Kain 7. Klokken to

8. Lampen 9. Uret 10. Søvnløs 11. Fiender er vi 12. Stævnemøde 13. Det var en drøm 14. Vision Angst Mod Gjensyn Den nye lykke Jeg tror ei dig Ingen fryd Du var større end de andre Byg dit liv -- Udfordring Den, som har set Først da

III Jeg seiler ikke længer Kirken To ungarske folkeviser Hav Der synger ingen fugle Anelse Uveirsaften Skaal De gode middages tid Finale 1. Hjemme igjen 2. Juninat 3. Resonans 4. Landskab

ebook, H. Aschehoug & Co.s Forlag, 1897: Vilhelm_Krag_-_Nye_Digte.pdf (PDF, 14 MB)