2. Juninat

Og akerixen snerrer nedi græsset,
       og marken bølger gylden af ranunkler.
       Men rundtom staar de tunge, tause fjelde,
       mod vest en enslig stjerne stille funkler.

Den hele jord begjærer og begjæres,
       selv æbleblommen staar i brudekaabe.
       Men foran altret mangt et hjerte græder
       sin livskraft ud til sidste, dyre draabe.

-- Det er den første, blonde junimorgen,
den glade dag alt dæmrer imod øst.
Men hjertet stunder ikke mer mod dagens uro,
men mod den dumpe taushed sent i høst,

mod livets fjerne aften, søvnen, drømmen,
naar de er døde markens ranunkler,
naar maanen skinner blegt paa hvide fjelde,
og stjernen stille over sneen funkler.

Poesien I. (1892-1893) Visen om stolt Kunigunde Morgensang Og atter ser jeg Andagt Lær mig, o skov Stilhed Dengang du gik I de forunderlige, blonde nætter Samtale Nocturne Vi tænkte sletikke paa nogenting

II Velsignet Der staar en sorg Serenade (Krag) Lys nat Naar du kommer Extase Døren blev lukket Det var en, som gik ifra mig Sange om natten 1. Feber 2. Al denne sorte himmel 3. O, Herre 4. Mørke 5. Farvel 6. Kain 7. Klokken to

8. Lampen 9. Uret 10. Søvnløs 11. Fiender er vi 12. Stævnemøde 13. Det var en drøm 14. Vision Angst Mod Gjensyn Den nye lykke Jeg tror ei dig Ingen fryd Du var større end de andre Byg dit liv -- Udfordring Den, som har set Først da

III Jeg seiler ikke længer Kirken To ungarske folkeviser Hav Der synger ingen fugle Anelse Uveirsaften Skaal De gode middages tid Finale 1. Hjemme igjen 2. Juninat 3. Resonans 4. Landskab

ebook, H. Aschehoug & Co.s Forlag, 1897: Vilhelm_Krag_-_Nye_Digte.pdf (PDF, 14 MB)